Dreadlocks

 

OBS OBS OBS:

Mr.Dreadman har fået ny hjemmeside!

Tjek den ud på:

www.mrdreadman.dk

 

  • Hvorfor dreadlocks
    Dreadlocks ser i bund og grund bare mega cool ud! Og hvis de altså er lavet rigtigt og bliver passet og vedligeholdt på en hensigtsmæssig og fornuftig måde er det faktisk en rigtig nem frisure at holde. Der er ikke mere noget der hedder ”dårlige hårdage” og din børste kan du godt gemme langt af vejen.
    Det er en meget almindelig misforståelse at det var Rastafarier der opfandt dreadlocks og det derfor kun er rastas der bør bære denne hårstil. Men hvis man skruer tiden lidt længere tilbage er det almindelig viden at hulemændene havde dreads – ikke af spirituelle grunde, eller pga. mode – men i bund og grund fordi børsten ikke var opfundet. Det er derfor helt i orden at have dreadlocks for moden, og det er helt okay hvis du har dreads pga. spirituelle årsager. Hey… hvad end der virker for dig!
    Nogle af de første skrifter der findes om dreadlocks er i Veda-skrifterne fra Indien, det tidligste skrift er dateret til 1800 fk. Men mange folkefærd og stammer har båret dreadlocks – germanske stammer, grækerne, Samson og mange andre. Mau Mau stammerne bar dreadlocks for at skræmme kolonisatorerne af Kenya i Østafrika.
    I dag er dreadlocks bl.a. båret i Indien af Sadhus (hellige mænd), Somaliere, Masaier, Mau Mau, Ashantis og Aborigines.
  •  Metoder og teknikker
    Der findes mange forskellige metoder og teknikker til at lave dreadlocks, nogle bedre end andre. Jeg er i tidens løb stødt på mange ”uheldige” tilfælde af dreadlocks. Flere gange har jeg mødt folk, som har betalt en formue hos en frisør for noget, der aldrig vil kunne komme til at blive dreadlocks og hvor de er blevet nødt til at rede det ud kort tid efter. Enten fordi de er lavet for sjusket eller fordi de har fået forkert eller ingen vejledning i hvordan det skal vedligeholdes. ”Problemet” med dreadlocks er at det tager lang tid at lave, hvis man vil have et godt resultat og hvis man vil have noget der ligner dreadlocks med det samme -ikke flere år senere. Derfor kræver det i startprocessen lidt tålmodighed. På den anden side kan man sige at hvis du får lavet dine dreads ordentlig fra starten kan du slippe for en masse bøvl og besvær med dem senere hen.Her er nogle af de forskellige metoder der findes:
    (NB: Nogle af disse metoder er uhensigtsmæsige)
    Jeg beskriver lige her et håndpluk af de forskellige metoder der findes. Nogle af disse metoder kan fungere for nogen og skabe problemer for andre. Problemet med mange af de nedenstående teknikker er at de kan kræve utroligt meget arbejde efter at ”dreadlocks’ne” er blevet lavet, og i sidste ende kan det blive et værre besvær.

    Neglect
    – Ved denne metode forsømmer du dit hår og gemmer din børste godt af vejen. Det eneste du har brug for ved denne metode er tid. Det tager mindst 3 år før der begynder at forme sig dreads. De er ofte ikke særlige “pæne”, nogle bliver store og flade andre bliver tynde, og noget hår forbliver løst og u-dreaded. Umiddelbart anbefaler jeg ikke denne metode, men det handler selvfølgelig om udtryk og stil. Det kan jo gå hen og se fedt ud.

    Backcombing
    – Backcombing er den mest udbredte teknik. Håret deles i sektioner og man bruger en solid metalkam til at toupere totterne samtidig med at der nulres. Voks tilføjes. Og der palmrolles. Dette er en fin metode hvis den udføres rigtigt. Jeg bruger delvist metoder fra denne teknik.Dread Perming – En process der fremføres ved hjælp af kemikalier. Anbefales ikke.

    Twist and Rip – Håret opdeles i sektioner med elastikker. Håret vaskes i en bevægelse med klokken uret rundt. Når håret er tørt opdeles det i de respektive sektioner og der tilføjes voks, og der dread’es og palm rolles. Anbefales ikke da der ved denne teknik skal bruges meget voks for at få det til at holde og i sidste ende kræver det i bund og grund alt for meget arbejde at vedligeholde.

    Twist and Pin – Håret deles i sektioner. Der twistes og tilføres voks, twistes noget mere indtil lokken er som en kugle ved hovedbunden. Ikke optimalt.

    Twisting – Kan fungere på afrohår. Håret deles i sektioner og man kan bruge en kam til at twiste lokkerne. Der påføres en del voks. Og elastikker kan bruges til at holde det. Ikke særlig holdbart.

    Dread Braiding – Her flettes håret. Og derefter kan man bruge en stålkam til at filtre det. Voks tilføjes. Resultatet bliver ikke særlig godt da der kan opstå mærkelige, bulede eller flade dreadlocks.